Social Media Content Creator på fuldtid søges!

Din rolle i Perfect Jeans:
Perfect Jeans er en online forhandler, der specialiserer sig i jeans og shorts til damer og herrer. Som en central del af Perfect Jeans marketingteam vil du opleve søde og passionerede kollegaer der vil glæde sig til at tage imod dig og din kreativitet.


Er du vores nye Social Media Content Creator?

Ser du dig selv som Social Media Content Creator og søger du en kreativ og dynamisk rolle indenfor digital markedsføring? Så kan det være dig vi leder efter.

Stillingen er en unik mulighed for, at være med til at sætte dit præg på et brand, der gennemgår en utrolig vækstrejse. Du vil blive en del af en innovativ virksomhed, hvor der er højt til loftet og hvor du selv er med til at sætte dagsordenen og hvor du kan videreudvikle dine kompetencer i digital marketing, SoMe og branding.

Det er vigtigt, at du ELSKER sociale medier og brænder for det du laver. Du skal have mod på både at være foran og bag ved kameraet alt efter hvad det er for en idé du vil formidle til kunderne. Derudover skal du naturligvis være dygtig både i den skriftlige og mundtlige kommunikation. Det er vigtigt at du er ansvarsfuld, ambitiøs og har fokus på kreativitet og ikke mindst kvalitet.

Dine arbejdsopgaver vil være:
 
• Arrangere og koordinerer photoshoots

  • Udarbejdelse af materiale til vores sociale medier
  • Planlægning af daglige opslag og stories til vores sociale medier
  • Svare på henvendelser og kommentarer på sociale medier
  • Kommunikation med vores influencers
  • Indgå samarbejde med nye influencers og eventuelle andre partnere
  • Udarbejdelse af materiale til vores hjemmeside samt optimering heraf
  • SEO på hjemmesiden
  • Live begivenheder på Facebook og Instagram

Den ideelle kandidat:
Du er en kreativ person der har en naturlig interesse indenfor sociale medier pg mode og løbende holder dig opdateret på de nyeste tendenser. Det er dit ansvar, at sikre at indholdet på vores sociale medier er gennemarbejdet og derfor er det vigtigt, at du tager ansvar, er kvalitetsbevidst og detaljeorienteret. Vi ser gerne at du har:
  • Erfaring med implementering af strategier for sociale medier på diverse digitale platforme
  • Minimum to års direkte erfaring med håndtering af sociale medier, fortrinsvis med erfaring fra modeindustrien
  • Gode evner inden for kommunikation, både i grafisk udtryk og skriftlig formidling
  • Uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation, markedsføring, eller et beslægtet felt
  • Dybdegående forståelse for anvendelsen af sociale medier til forretningsmæssige formål
  • Kompetence i anvendelsen af analytiske værktøjer til rapportering og et analytisk tankegang
  • Evne til at arbejde autonomt samtidig med at være en værdifuld bidragyder til marketingteamet
  • Flydende i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt – kendskab til tysk, svensk eller norsk er en bonus
  • Erfaring med brug af Adobe software 


Er du interesseret?
Send dit CV og ansøgning til job@perfectjeans.dk snarest muligt, dog senest d. 2. april 2024. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale. og forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når den rette kandidat er fundet.

Arbejdssted: Svendborg

Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 2 april.
Tiltrædelse: Snarest muligt
Timer: 37